søndag den 3. oktober 2010

Det endelige bevis på at spelt desillusionerer

Jeg husker en gang, hvor alt jeg sukkede efter i livet var en kæreste.  Jeg var villig til at se gennem fingre med lange arbejdstider, manglende evne til at slå brættet ned og andre særheder.

Alt sammen for at slippe for søndagene alene.

De var sindssygt langsommelige dengang, søndagene. Jeg følte mig alene og var pinligt berørt over, at jeg ikke bare kunne sidde i min sofa og læse en bog på den intelligente, Bo-Bedre-afstemte måde, med en latte klædeligt placeret inden for rækkevidde.

Jeg var for rastløs og det endte altid med at jeg havde fjernsynet kørende non-stop mens jeg stirrede på telefonen for at få den til at sende sms'er med underholdning.

Efter 5 år i et forhold, 4 af dem som samboende, har alene-søndage fået kultstatus. Det er en fest og jeg kan slet ikke begynde at forklare, hvor meget jeg nyder at have kæresten langt udenfor min sfære.

Misforstå mig ikke.
Jeg kan godt lide at være i et forhold, jeg kan godt lide at have en at blive irriteret på og jeg kan godt lide alt det positive, der uvægerligt følger med at være i et forhold og jeg kan godt lide ham, ikke mindst, men... hold nu kæft, hvor er det en lettelse, når han spørger om jeg er OK med at han tager til den lokale udgave af Oktoberfesten hele lørdag.

Jeg skal seriøst prøve at lade være med at flække fra øre til øre i et kæmpe jubelsmil, mens jeg forsikrer ham om, at det selvfølgelig er helt i orden. Og imens hopper hele bestyrelsen inde i mit hovede, for Oktoberfest hele lørdag?

Det betyder ikke bare en lørdag alene, det betyder næsten 2 dage alene, for der er dømt seriøse tømmermænd kombineret med taknemmelighed fra hans side og det betyder så igen, at han godt ved, at det er hans tur til at købe ind i Bilka og at han ikke kan slippe for at tage bare en smule del i driften, når han nu har været fritaget hele lørdag.  Hvad han ikke ved er, at der er jubilæum i Bilka: Det tager en halv dag at købe ind og efterfølgende fosterstilling i sofaen i timevis er nødvendig. 

Det betyder friweekend!

Efter 5 år i forhold, kunne man forestille sig, at jeg ville gøre alt det, der minder om det optimale singleliv: Sms'e til Gud og hvermand, springe fra cafe-aftale til cafe-aftale, tage det pæne undertøj på og bare nyde at der ikke er nogen i nærheden der hælder dårlige vaner ud over mig, fordi alle er til pænt brug og anstrenger sig for at være omgængelige.
Eller man kunne forestille sig, at jeg ville nyde en bog i sofaen på den afslappede måde.

Ikke hos mig.
Jeg har læst 1,5 side bog inden jeg faldt i søvn på sofaen. Jeg har hæklet babytæppe foran skod-tv og gået rundt i Grimme-behagelige bukser. Pretty much ligesom i gamle dage.

I løbet af årene har fået en hobby. Også kaldet en fridags-perversitet: Jeg har gang i dej til 4 forskellige brød (et af dem er med kartoffel-surdej OG økospelt, eat my shorts), jeg har tørklæde om håret og mel på bukserne, tungen i mundvigen og udøver fri-dans med grydeske. Bestyrelsen har ansat en kantinedame, goddammit.

Mon ikke det er med mine alene-søndage som med alt muligt andet: Jeg er  blevet normal-blind og vil have det, jeg ikke har.  Det er ikke sjovt, hvis det er normalen at være alene hver søndag, men ekstraordinære søndage er... ekstraordinære og alt for korte.

3 kommentarer:

  1. Fundet!!! Ahhh, dejligt at læse dig igen :)

    Og efter 200 år i et forhold, ved jeg PRÆCIS hvad du mener!! Sammen er bedst, men alene er satme også i orden engang i mellem!! :)

    SvarSlet
  2. Weee! Velkommen til de nye lokaler :) Jeg kunne ikke finde din mailadresse og sende dig et kort, så det er godt, du er digitalspejder på den gode måde.

    Jeg har som ekstrabonus til mig selv anlagt feber og betændelse, så jeg har fået en ekstra dag alene. Nu er jeg så bare blevet pylret og vil ha omsorg. Kan jeg snart bestemme mig?

    SvarSlet
  3. Mer' vil ha mer' - og så noget andet lige bagefter :D
    Rigtig god bedring kære du!

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...