tirsdag den 26. oktober 2010

First things first

Midt i møgmandag og travlhed møder jeg Linda iført sin sidste spinningtime b.a (before Anton). Hun stod med forgrædte øjne og instruktørtøj og var på vej på hospitalet med svangerskabsforgiftning.
Og så kørte jeg selv to spinningtimer mens jeg krydsede fingre for noget, der er så meget mere vigtigt end 84% af maxpulsen.

Da jeg kom hjem lå der to mails fra nærmeste leder med småting, der lige skulle rettes. Klokken 21.
Ude på  vejen blev den smukkeste skovkat kørt ned af to biler med tyrkiske chauffører i høj fart. Stort palaver, masser af mennesker, pludseligt opbrud og en kat, der stadig lå i græsset ved siden af vejen.

Ved ikke om jeg er blevet den mærkelige kattedame allerede, men i det øjeblik var jeg ikke i tvivl om, hvad der var vigtigst: At råbe rasende efter baglygterne på smadret punto og nænsomt lægge død kat i en kasse med et håndklæde i bunden, så børn ikke skulle se den når de gik til skolebussen i morges, eller at rette sidernes rækkefølge i et indscannet dokument.

Hele dagen har jeg trawlet rundt for at holde kunder glade. Skrevet kontrakter, arrangeret kundemøder, sendt cv og været apatisk.
Jeg fik også en opsigelse mere, så 2 trediedele af mine udviklere nu forsvinder. Gode mennesker. Gode kolleger. Godt for dem.  Jeg burde være rystet over ikke at kunne levere til kunderne fra den 1. december.
Jeg drak en kop kaffe og snakkede med opsigeren om at han skulle holde jul på en dykkerbåd.

Min far er opereret for en cyste i halsen, har fået en indsprøjtning i øjet så han forhåbentlig kan se stregerne på tommestokken igen, Linda skal holde sig i ro i en måned, Karina har mere ondt nu end før operationen og tyrkere i smadrede punto'er kører stadigvæk hurtigt. Min hund vil ikke af med mig om morgenen.

I morgen er der salgsmøde og mellemledermøde med ham, der ville stirre mig i stykker, hvis det ikke havde været et telefonmøde. Jeg burde forberede mig til tænderne.

Jeg hækler et monster til et af menneskebørnene.

4 kommentarer:

  1. PFew for satan en dag til dig. Du får Så mange coudos point for at råbe efter smadret punto og lægge kat fint væk fra vejen. Får helt ondt i hjertet, da jeg er den mærkelige kattedame.
    Respekt. Og så er der vist ikke noget opmuntrende man kan sige...andet end Pfew altså.

    SvarSlet
  2. Ae ae. Ekstra chokolade til dig i dag. Sikke en omgang lort! :( Håber det vender snart!

    SvarSlet
  3. Årh fuck, for en dag... Så kan jeg lige lære at huske at være glad for alt det jeg har, der faktisk fungerer.

    Virtuel krammer og god karma til dig.

    /Lene K

    SvarSlet
  4. Prophecy og frøkenen: Det er utroligt, som et pfew og et ae ae hjælper. Virkelig. Jeg er en sucker for mental opbakning, så tak til jer - og også til Lene K :)
    Lene K: Det er også den tilgang, der helt af sig selv melder sig hos mig: Det er bare et job og der er så meget, der er vigtigere at tage sig af og holde fokus på.

    Håber ikke jeg lyder som Remee... eller... jo.

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...