Temadag

Afsted med mig klokken kvalme tirsdag morgen, for det tager sin tid at komme til Lolland.

Færgen over. Fint. Indtil jeg blev sulten og besluttede mig for den sunde vej. Kom vi snupper en salat med kylling for at have brændstof nok til kundemøde.

Jeg ved ikke, hvordan det er lykkedes 80'erne at overse, at årtiets yndlingsmad serveres samlet på Spodsbjerg-Tårs-færgen og jeg fatter ikke, hvorfor de ikke snart ringer og kræver det tilbage.

Kylling naturel, der smagte af svineprotein og ikke så meget andet. Et ornli læs soltørrede tomater og et bjerg dåsemajs. Kinakål. Og jeg sværger, at de også lige dryssede noget hvidløgssalt ud over det hele for at spolere det hele fuldstændigt.

Læg dertil en påtrængende søsyge, som kun blev holdt tilbage, fordi jeg var helt sikker på at dåsemajs med hvidløgssalt ikke ville smage bedre på vejen op.

En af mødedeltagerne havde lige gennemgået det, der skulle have været en blindtarmsoperation, men var endt med at blive en større omgang. Stakkels mand. Og stakkels os, der ikke bare 1 men 2 gange skulle lægge øre til en meget detaljeret og meget åbenhjertig beretning om, hvordan det er at få stomi.
Vi hørte om både de psykiske komplikationer og især om hvordan man laver sådan en stomi, et stykke af tarmen ud og ...

Jeg har meget respekt for de mennesker, der taler åbent om noget, der er lidt penibelt privat, men var det nu også nødvendigt at klappe sig på posen efter hver fortælling? Knitrelyden giver stadig genlyd ned ad min rygsøjle.

Endelig frokost. Jeg havde hele formiddagen håbet på noget, der kunne overdøve smagen af hvidløgssalt og universet hører mine bønner for tiden. Jeg skal da lige love for, at smagen blev fortrængt.
Der var boller i stærk karry med ris på bordet. Ikke så meget som en slunken tomatbåd til at dulme og jeg ved, at nogle af jer derude sidder og tænker at boller i karry er alle tiders yndlingsret, men det bliver bare aldrig min.

Den var lavet med rigtig karry, så retten var ikke karrygul, men nærmere karrygrøn og fadet lignede noget som jeg ved første øjekast troede var nosser med bæ.

Det sagde jeg ikke højt.
Den stomiopererede derimod gjaldede ud over fadet at det lignede noget han var godt bekendt med for tiden.

Tak for mad. Tak for lort. Temafærgen hjem.