Du må ikke sige til min mor at jeg arbejder på et reklamebureau -
Hun tror, jeg er pianist på et bordel
Jeg skulle nok lige have ladet den tage en tur mere i hjernen, istedet for at gnække i skægget. Så havde jeg sparet det knaldrøde håndaftryk jeg måtte plante i panden på mig selv idag.
Jeg arbejder med it. Og kommunikation. Med brugervenlighed, strategi og forretningsværdi. Med udvikling af apps og alt det smarte. Jeg siger enten at jeg arbejder med kommunikation, laver hjemmesider og den slags når jeg er til nogle familiefrokoster og andre gange kommer jeg til at sige, at jeg arbejder med it.
Det skal jeg bare lade være med.
Det næste der sker er, at nogen spørger om jeg ikke lige kan sætte deres trådløse forbindelse op eller reparere computeren. I bedste fald bliver jeg spurgt om jeg ikke liiige kan bygge en hjemmeside. Gratis.
Jeg ved ikke om jeg får en dreng eller en pige, men jeg begav mig alligevel afsted til (ny) garnbutik for at finde hæklegarn til et babytæppe i gode farver. Ikke mindst fordi det er enormt afstressende at hækle og jeg skal til at slappe af, blev der sagt.
Garnbutikdamen var blevet for dygtig til at håndarbejdet kunne fjerne stressende tanker, betroede hun mig. Hun havde fundet ud af, at kabale eller bejuweled på computeren havde den rigtige hjernelammende effekt.
Og hvad laver du så? Spurgte hennahåret med den isgrå brede motorvej oppe i toppen.
....
Jeg sagde det forkerte. Men jeg vil vædde med at hun havde betroet mig alt det, der var svært i hendes liv, hvis svaret 'kommunikation'.
20 (TYVE) minutter senere havde jeg aftryk i håndfladen af at knuge dørhåndtaget og jeg vidste præcis hvor sur hun var på sin computer, fordi det viste sig at hun kun havde en prøveversion af bejuweled.
Hun kunne da lige hente den, mente hun, for hun var sikker på at jeg lige kunne klare den dumme computer.
Det kunne hun bare mærke, mente hun.
Ikke alene havde hun sans for farver, hun kunne også sælge sand i Sahara og så var hun også lidt clairvoyant. Mente hun.
Måske skulle jeg have spurgt om hun så ikke lige kunne fortælle mig hvad jeg skulle sige for at slippe fri.
Det må hellere blive et flot tæppe.
Du kan i det mindste glæde dig over, du ikke var aktiv dengang printere skulle sættes specielt op til at skrive æ, ø og å - i hvert fucking eneste program på computeren, som skulle kunne skrive ud. Dengang var det virkelig ikke en god idé at sige man havde noget med computere at gøre! (Udtrykket IT kom først senere.)
SvarSletOg så kunne du introducere hende til Peggle - så slipper du sikkert for at høre mere til Bejeweled.
Du er da bare ALT for flink - du sku' ha' trykket dørhåndtaget i bund med et henkastet eller højlydt: 'nå, men jeg må videre' Ja, jeg ved godt, at nogen gange bliver man taget i et bagholdsangreb..., det gør man til gengæld ikke ved diverse middags- og frokostsituationer, så hav' altid nogle 'skift emne'-emner i ærmet eller sig bare med et glimt i øjet nu 'Nej, jeg reparerer ikke folks private computere eller laver deres hjemmesider i min fritid. Faktisk har jeg fri fra arbejdet nu - men hvad laver du egentlig selv!' ;-)
SvarSlet@Leo: Det er jeg rigtigt glad for. Samtidig tror jeg også at du har haft det meget værre end mig, fordi du er hankøn. Folk er ikke lige så tilbøjelige til at spørge mig, sådan normalt, altså.
SvarSlet@Laila: Skift emne-linier søges! Hvis du har nogle gode nogen (der ikke involverer it eller vejret) så er jeg modtagelig. Normalt kan jeg godt komme ud af døren, men hende her stillede sig 20 cm fra mit ansigt og så ... så blev jeg altså lidt bange.
Skift emne-linier søges! Den tyggede jeg lige på ;-)
SvarSletSmalltalk er ikke en af mine spidskompetencer. Indrømmet. Jeg er bedst bare til at spotte hos andre, hvad der interesserer dem, spørge ind til det, og lade dem tale. Og selv der, hvor man ikke tror, der er noget at hente kan man faktisk få noget viden, som man ikke anede noget om.
Ellers kan man jo tale om maden på bordet og trække nogle tråde ud fra det.
Eller man kan spørge, om de har besluttet, hvor sommerferien går hen. Det kan trække tråde ud til ferieminder - gode eller dårlige - og også give konkret viden, som man selv kan bruge engang. Og give en selv anledning til at give konkret viden videre. Og hvis man selv elsker at tale om turen til.... ja, så kan det jo ende med, at man får frit løb ;-)
I det hele taget er det jo interessant, at 'hvad man laver' fylder så meget i identiteten, både ens egen og andres opfattelse af en.
Selv har jeg skiftet "uddannelse/job/identitet" en del i mit liv. Har arbejdet på kontor, på en avis, i folkeskolen og hos politiet under politireformen.
Næsten alle sammen jobs/arbejdspladser som folk har en holdning til ... og da jeg ikke gad og sidde og forsvare/forklare, har jeg oftest bare holdt mund med, hvad jeg lavede...
Nu har jeg så et så ordinært job som postbud - osse her popper den op - selv hos frisøren: men skal jeg sidde og forsvare, endsige have en holdning til at porto'en stiger og at alle folk snart skal flytte deres postkasse ud til vejen! Gu' ve' jeg da ej ...
Så jeg har lært at holde min kæft... ;-)
Men det var da et emne at tage op, syns' jeg. Job og identitet.
I øvrigt spurgte jeg selv en kollega ved rundstykkerne en fredag morgen, om han havde besluttet sig for sommerferie. Svaret var, at han skulle skrive på sit speciale! Så deeet... jeg anede ikke, at han studerede historie og havde heller aldrig fået det at vide, hvis ikke jeg havde stillet det uskyldige spørgsmål.