søndag den 6. marts 2011

Hvad skal vi lege?

Da jeg var lille var jeg så privilgeret at vokse op på en lukket villavej og senere på et nedlagt landbrug, hvor der var masser af græsplæne, masser af skov og markveje og masser af afstand til legekammeraterne.

Dengang på villavejen var vi en flok nogenlunde jævnaldrende og vi tegnede med kridt på asfalten og hoppede i mand og så legede vi comboydere (det hed det altså) og indianere, når vi ikke legede gemmeleg.
Vi måtte være ude til klokken 19.30, når det var sommer og vi havde spist aftensmad.

Der, hvor jeg bor nu er der udsigt til en stor legeplads, der er også villavej og asfalt, men der er også en befærdet vej, hvor stort set alle søndagsmennesker defilerer forbi - og så er det også der, hvor børn løber frem og tilbage mellem hjem og legeplads. Kort sagt: Der er frit udsyn til, hvordan nogle af børnene leger anno 2011.

Det ved jeg altså ikke, om jeg tør at sende mit barn ud i. Så er det sagt.

Idag så jeg en tre børn fra vejen og 4 andre børn bevæge sig rundt i flok. Den yngste søn er en sjov lille en, der altid spæner efter sine søskende mens han ser betuttet ud og det første der skete, da han kom over på legepladsen hvor resten af banden var, var at de tre største drenge tog fat i armene på ham, mens han strittede imod det bedste han havde lært. Han ville ikke op i den store gynge. Ville ikke.
Det blev han så tvunget til af drenge der er tre gange så store som ham.

5 minutter senere tager drengens 3 år ældre storebror kvælertag på ham bagfra.

Lige overfor hvor vi bor. Det var ikke helt nok, mere action skulle der til den leg, så mens resten af flokken kiggede på, rev broderen den lille rundt ved armene, kylede ham til jorden og tildelte ham en serie af de spark, man ser i forbryderfilm uden at holde igen. Der blev losset igennem på frisparksmåden.

Er det sådan man leger nu?
Cowboyder og indianer er blevet til milits, hvor det går ud på at meje alle andre, biler, hunde, kvinder og børn ned med maskingeværer.

Eller leger andre børn noget andet?

Det håber jeg så inderligt, for ellers får mit barn kun lov til at lege stille med sin bold ude i baghaven når hækken ER vokset op. Hvis jeg nogensinde slipper det ud af min krop, altså...

Jeg er ked af at jeg kommer til at lave et ekko af den værste Dansk Folkepartiangst, men det er helt sikkert, at vi bor et andet sted, når soluret peger på 'trehjulet'. 

13 kommentarer:

  1. Puha, det lyder også voldsomt!
    Jeg tror desværre, det er en meget generel ting, at børn leger grimt uanset herkomst. I hvert fald dem der ikke bliver opdraget ordentligt, ikke får sat grænser og ikke lærer om respekt for andre mennesker.

    Jeg FATTER ikke, at folk ikke sætter en ære i at gøre et godt job med deres børn! Sgu ikke mindst for børnenes skyld! Men det er nu egentlig ligegyldigt, om det handler om børneopdragelse eller hundeopdragelse for den sags skyld. Man skal bare ikke anskaffe sig noget levende, man ikke tager sig ordentligt af! At folk ikke opdrager deres børn, er virkelig noget der kan få mig op af stolen, for det er sgu pludselig vores allesammens problem, når de unger bliver store og ikke fatter en brik. Jeg synes, det er så øretæveindbydende, når jeg ser forældre, der står med en unge, der spasser helt ud i Brugsen, fordi den ikke må få slik, eller hvad ved jeg. Specielt når forældrene så giver efter, selvom de først har sagt nej, fordi det er pinligt at folk kigger. Gro nogle nosser people, eller lad være med at få børn! Det er slet ikke så svært det der med at opdrage kærlige, omsorgsfulde og dejlige børn, med respekt for andre mennesker, som man skulle tro, når man til dels lytter til forældres klagesange (JO det er for størsteparten forældrenes skyld!) og når man kigger sig omkring, og ser på hvad det er for nogle små lorteunger der render rundt. Nu skal jeg nok stoppe, for jeg kunne blive ved. Jeg bliver helt hidsig jo :)

    SvarSlet
  2. @Onkel Anne. Jeg røg ud af hoveddøren og var klar til at skille dem ad, når deres mor nu ikke gad. Jeg blev stoppet af manden, som venligt gjorde mig opmærksom på, at det var en af de ting, jeg ikke kunne redde og i øvrigt ikke skulle bruge dyrebare kræfter på, så jeg måtte nøjes med at stå med armene i siden og stirre olmt på dem. Indtil jeg blev sendt ind i sofaen igen.

    Hvad kan man gøre? Bør man kontakte myndighederne (fordi de børn på flere måder er i farezonen) eller er det bare at være angiver-agtig?

    SvarSlet
  3. Jeg ville ikke kunne leve med, at jeg så sådan noget foregå. Det er jo små mennesker, der en dag skal blive store ansvarsfulde mennesker. Mit hjerte vil bløde, hvis jeg ikke gjorde noget. Men jeg ville med det samme jeg havde set det, race ud og give de drenge en huskekage/husketalk, så de ikke er i tvivl om, at de er opdaget!

    SvarSlet
  4. Du lyder som den vildeste forstadsangste skabsracist. Hvor tit er det lige man hører om at små danske Emil'er bliver knivdræbt på åben gade af "tyrkiske børn" - nej vel?

    SvarSlet
  5. @anonym det dejlige ved at skrive bag en facade er jo at man kan gemme sig. Præcis lige som de mennesker, der lukker øjnene, når de ser svigt af børn! Det er for nemt!
    Skyggesiden står ved sine tanker, og om du kan lide dem eller ej, så står hun ved dem!

    SvarSlet
  6. Kære alle, tak for synspunkterne. De er alle sammen velkomne.

    En særlig hilsen til 'anonym'. Jeg håber, at det hjalp dig at få en fordom sluppet fri. Håber, det gav luft.
    Jeg vil undlade at lave samme indsnævrede dom over dit indlæg, der siger en del mere om dig og din virkelighed end du måske bryder dig om.

    Her hvor jeg bor, hører vi ikke bare om knivstikkeri, lokale ordens- og samfundsregler baseret på islamistiske foreskrifter, lovbrud og utilpassede unge. Her ser vi det.

    Som sagt så vil jeg lade din kommentar stå som en støtte over, hvor langt din indsigt når.
    Så velkommen til.

    SvarSlet
  7. Nu er jeg blevet sendt herover af Lindas indlæg om anonyme kommentarer, og jeg føler lige jeg må smide en kommentar som måske, måske ikke har relevans:
    Jeg har også en lille bange forlkepartist inden i, på trods af at jeg er vokset op i Albertslund, men måske netop derfor har jeg indset at frygten/forargelsen/forundringen ikke burde tilskrives børnene/de unges hudfarve, religion og (gys) kultur - det har intet med kultur at gøre. Jo i den forstand at mindrebemidlede mennesker har en anden kultur end mennesker der er vokset op i et trygt hjem.

    De store børns behandling af den lille er jo dybt forfærdelig, men måske det har noget at gøre med de begrænsede ressourcer familien har, og ikke fordi islam tilskynder vold?
    Hvordan så det danske samfund selv ud for 100 år siden? Og der findes også "danskere" der behandler hinanden og deres børn helt forfærdeligt - igen, jeg tilskriver det deres ressourcer.

    Jeg er klar over debatten er mere nuanceret end det, men nogle gange tror jeg man har godt af at træde et skridt tilbage og passe på med ikke bare at skyde skylden på deres religion... og så naturligvis få gjort noget ved mishandlingen!

    Kh Maria

    SvarSlet
  8. Jeg er ankommet på samme måde som Maria. Og hende er jeg enig med. det handler om overskud. Mentalt, psykisk og måske også til en vis grad økonomisk.
    Jeg har lige været et smut på Lolland. Tror ikke der bor vildt mange mennesker fra andre lande dernede, men der er eddermame meget lort..

    SvarSlet
  9. hej damer. Jeg er også landet, fordi jeg læser med hos Blogsbjerg. Jeg har kun fem læsere på min blog og piller så meget i egen navle på bloggen, så ingen rigtig føler trang til at smide anonyme kommentarer. Men jeg mener, at det er unfair at deltage i en debat uanset, hvor debatten finder sted, uden at stå ved sine ord. Det er ligesom om, ens mening ikke rigtig gælder, hvis man er anonym.
    Og så vil jeg sige, at jeg ikke mener, at dit indlæg om børnene på nogen måde handler om racisme. Faktisk kunne du have undladt at skrive, hvor ungernes forældre er født henne. (hvorfor er det egentligt relevant, at de har tyrkiske forældre?)
    Din beskrivelser handler (som jeg læser den) om nogle børn, der overskrider hinandens grænser, og ja, du burde sige noget til nogen. Det er ikke at angive nogen, men at hjælpe nogle børn, der bliver udsat for overgreb af andre børn. Og de børn, mener jeg, vi alle er forpligtet til at hjælpe.

    Tak for god blog, som jeg vil læse med på i fremtiden, hvis jeg altså må?

    Bedste hilsner

    Louise fra Louis Corner

    SvarSlet
  10. Hej alle tre,
    I har ret. Det drejer sig om få ressourcer. At den unge mor hos naboen er tyrkisk og at hendes mand knapt taler dansk er bare en tilfældighed.

    Ikke fordi jeg ynder at forklare hvad jeg mener, men jeg håber at man kan læse at jeg spørger til om det er sådan børn leger nu. Fordi jeg ikke ved mere end det jeg kan se fra mit vindue. Hvem bedre kan jeg spørge end blogland, hvor folk har hang til at dele ud af både erfaringer og holdninger?

    Velkommen til, alle tre. Jeg håber at i gider læse med igen en anden gang.
    Venlig hilsen Lene

    SvarSlet
  11. Jeg er din nye læser :-)

    Og bare ring, hvis nogle drenge skal have en overhaling. Jeg er på godt og ondt typen, der altid blander mig, når børn bliver revset af store eller små. Vi er som voksne forpligtet til at yde omsorg for de børn, der ikke har voksne til at passe på sig.

    Hvis nogen voksne (svigermor undtaget) skulle finde på at tage mit barn i forsvar, vil jeg blot glæde mig over, at nogen vil ham det godt og ikke blive fornærmet....

    SvarSlet
  12. Måske skulle du tale med forældrene om det? Nogle storebrødre er ret gode til at skjule hvordan de behandler deres yngre søskende...
    Det er da positivt, at du bekymrer dig for den stakkels lillebror!
    Du kunne jo også spørge børnene om de vil have en is, og høre, hvad de dog leger?
    Det lyder jo helt vildt....
    Klart en sag for de sociale myndigheder, hvis det bliver ved.

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...