Tirsdag stod jeg på en scene foran det mest skrækindjagende publikum jeg kan forestille mig.
Jeg er vant til at være iklædt spandex og vise ben og stille mig frem foran mennesker, fordi jeg har gjort det på ugebasis de sidste mange år, men IBM-konferencedeltagere? Nørder på den tekniske måde, som taler et sprog, som får mine hjernevindinger til at flatline eller kigge ud af vinduet, mens jeg lader som om jeg er helt med på, hvad de siger.
Hardware og serversetup er det sværeste.
Derfor var jeg også bekymret, inden jeg steg op på scenen iført kjole og labre slides, for jeg havde lidt på fornemmelsen, at de heller ikke ville forstå, hvad jeg sagde, fordi jeg taler det der kommunikationsk.
Brugervenlighed kan betyde vidt forskellige ting afhængigt af, hvem du er og jeg vidste allerede at interaktionsdesign og visuel identitet var ord, jeg så vidt muligt kun skulle sige en enkelt gang og kun i nødstilfælde.
Det gik strålende.
Det gik simpelthen så skidegodt, hvis jeg må sige det selv.
I det øjeblik jeg stod på scenen, var instruktør-energien tilbage og jeg tror nok at jeg undgik at sige alt for meget forkert. Fik kun, uden at ville det, svinet deres system til en enkelt gang, men ... jeg var den med kjolen på. Tror, de hørte igennem det.
Jeg havde heldigvis ikke behov for at forestille mig deres stikkelsbærben i cykelshorts for at fatte at de også bare er mennesker.
Og så skulle jeg jo gentage successen i København i Torsdags.
Hvilket min krop prompte satte en seriøs stopper for som straf for at have begået gravid-hybris. Min krop meddelte mig, ved at begynde at bløde insisterende og skræmmende, at jeg godt kunne lægge mig på sofaen istedet for at tro, at jeg kan passe hus, hund, familie, fuldtidsjob, instruktørjob og samtidig stille mig op på flere scener.
Svanger-nemesis tager det ledeste albuegreb.
Så her ligger jeg som en afdanket revy-diva og får kun lov til at tænke en tanke af gangen. Manden har rottet sig sammen med kroppen, så nu har jeg heller ikke lov til at rydde op, hvis jeg har gået tur med hunden. Jeg må ikke købe ind og jeg bliver spændt fast i sofapuderne, hvis jeg så meget som tænker på arbejde, når jeg skulle slappe af.
Tror jeg kommer til at lide det der aftægt, når jeg lige er færdig med at planlægge springture.
Sejt gået!
SvarSletMEN når det så er sagt, så tager du lige og lytter til manden og kroppen og slapper af! Ellers skal jeg personligt komme over og stemme dørklokker i samtlige huse i Århus og omegn, til jeg finder dig, og kan hjælpe manden med at vikle dig ind i gaffer tape og sofa! Du har 2 millioner år tilbage på arbejdsmarkedet, der er masser af tid at shine i senere. Nu skal du excellere i disciplinen at være stressfri gravid :)
Kan ikke sige andet end "Det den anden siger" :O)
SvarSletDen der løftede finger virker. Eller ... argumentet virker. Nu tror jeg nok at jeg har den sætning, jeg kan få til at virke inde i mit eget hovede, når jeg proces-chefen begynder at himle op om de opgaver, der skal løses.
SvarSletJeg har manglet at få formuleret det ene mål, der rangerer over alle de andre og argumentet for at resten sagtens kan vente.
Inden jeg nu gør mig selv til sitting duck for flere formaninger, så vil jeg skynde mig at sige, at jeg altså er godt på vej. Og sidder næsten stille :)
Selvom det næsten lød som en 'du tør ikke'-udfordring med det der gaffatape.
Gnæk.
Ha ha, prøv mig :D
SvarSlet