mandag den 4. april 2011

Om at holde vejret og sige fra.

En af grundene til, at der var en pause i indlæggene i sidste uge er, at det har været meget svært at have overskud til andet end at overleve arbejdsdagene.
Så jeg har taget mig selv i nakken, sparet mod sammen, lukket øjnene, holdt vejret og mærket sparkene i min mave. Og været ved lægen for at få en sygemelding.
Det er det rigtige at gøre. 

Jeg har allerede haft blødninger to gange og den sidste gang var skræmmende slem. Lægerne på akutafdelingen har truet med indlæggelse. Ikke fordi de fysisk set har kunnet gøre noget for mig, men fordi at de ved, at man ikke kan gøre andet i en hospitalsseng end at slappe af. (Og blive rastløs) og de mener, at jeg presser mig selv for hårdt, både fysisk og mentalt, og i den grad skal passe på mig selv for at passe på barnet.

Det vil være helt forfærdeligt at ofre mit barn på arbejdets alter.

Og så siger man nok derude ved computerskærmene, at man bare skal sige fra og passe på sig selv og at man sagtens kan arbejde mens man er gravid.  Det er jeg enig i.
Man skal også bare lade være med at kæmpe mod vindmøller og man skal erkende, hvor langt ens egen indflydelsessfære rækker. Havde jeg haft et andet job og havde der været andre vilkår på det arbejde, som jeg virkelig holder meget af, var det bestemt også det, jeg havde gjort.

Jeg kan bare ikke lave om på arbejdsvilkårene, den manglende flexibilitet og de krav, der over det seneste år kun er blevet skærpet mere og mere.  Derfor må jeg tage konsekvensen og vælge en løsning, der ikke får mig til at ligne en Don Quixote på et øg.

Og er du da sindssyg, hvor er det svært at sige fra på den måde.
Jeg vågner op, badet i sved, og skal forsikre mig selv om, at jeg stadig er ved mine fulde fem og ikke er landet blandt indbildte sygdomme og kæderygere.

Heldigvis har jeg nogle fantastiske mennesker omkring mig, der husker at minde mig om at det er den eneste rigtige prioritering, når jeg får dårlig samvittighed over at lade mine kunder og mit team i stikken.

Idag er ikke en nem dag. Jeg skal sige det højt til mine yndlingskolleger og kunder om et par timer. 
  

7 kommentarer:

  1. Stærkt gjort! Og når din baby kommer ud engang, frisk og rask, bliver du rigtig glad for det! Jeg var selv igennem en sygemelding efter blødning og stress. Man må tilsidst bare sige fra. Det er absolut ikke nemt, hvis folk ikke er forstående eller kan sætte sig i dit sted. Men det er det eneste rigtige valg. Pøj pøj med at slappe af :-)

    SvarSlet
  2. Har lige haft besøg af sundhedsplejersken og der får man sat tingene lidt i perspektiv. Der er som du siger en opgave som i prioritet trumfer alle andre og det kan ingen chefer, kunder eller kollegaer ændre på.
    Hilsen fra ham som glæder sig til at kunne sige "Dad since 2011"

    SvarSlet
  3. God og rigtig beslutning - men derfor ikke nemmere jo! Kæmpe kæmpe kram til dig!!

    SvarSlet
  4. Godt Lene! Jeg er sikker på, at du ved at det er det eneste rigtige at gøre, men det er svært at tage den endelige beslutning pga andres og egne forventninger til sig selv. Og som du selv siger, ingen vil takke dig for at ofre dit barn. Jeg hepper på dig!

    SvarSlet
  5. Tak for hep og opbakning alle sammen. Jeg er sikker på at det er rigtigt at gøre, for allerede idag kan jeg trække vejret lettere.
    Jeg har kigget efter; Jeg er ikke begyndt at kæderyge eller få puddelhund endnu :)

    SvarSlet
  6. kan som mor til en for-tidligt-født pga stress og manglende mod til en sygemelding (bla pga kolleger som sagde "ja det er jo ikke nogen sygdom at være gravid" og "når du går kl 16 så er der jo kun os andre til at tage slæbet") KUN bakke dig 100 % op - for fanden hvor er der ingen der takker dig på din gravsten fra dit arbejde, men der skulle gerne stå noget om hvor højt elsket du var som mor og hustru. Nyd at vi ikke bor i Indien eller et andet Uland, hvor de ikke har mulighed for at slippe - og slap af uden dårlig samvittighed siger jeg bare.

    SvarSlet
  7. @Anonym: Utroligt mange tak for din kommentar. Den hjalp mig til at huske, at jeg gør det her af de helt rigtige grunde og at et manglende valg også er et (muligt) tilvalg af nogle svære konsekvenser...

    Jeg er selvfølgelig ked af, at det skulle komme så vidt med dig - og med dine kolleger.

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...