onsdag den 11. maj 2011

For satan! Nu forhindrer de mit indkøb af 200000 kasser sodavand om året!

Jeg bruger twitter, når jeg skal høre kloge input til aktuelle situationer, for der er i sandhed mange klogskaber der.

Lige nu sidder jeg med et par stykker og tænker, at ... de jo ikke har noget tøj på. Eller at tweepsene i virkeligheden står bag det massive indkøb af sodavand uden pant, der sælges videre i kiosker landet over.
Jeg har intet imod billige colaer. Jeg er ikke fan af Dansk Folkeparti-angsten og jeg synes det er et sårbart øjeblik for regeringen at give efter for DFs årelange forslag om at genindføre grænsekontrollen.

Jeg er ikke engang sikker på, hvad jeg synes om beslutningen. Jeg er ikke udelt begejstret.

Men...  Grænsekontrollens helligste mål bliver vel ikke at opkræve told og skat for for store indkøb ved grænserne? Selvom det straks er det, alle vi små mennesker føler os indskrænket  og ramt af.
Skal grænsekontrollen ikke indsættes for at begrænse menneskesmugling og andre ulovligheder i meneneskestørrelse og ikke en bod ved vejen for Told og Skattefar?

Eller er jeg naiv? (ærligt)

Bevares, twitter er stadig sjovt og jeg kan godt sidde og sige ka-tching! over alle de sjove kloge mennesker, der skriver, at 'Grænsekontrollen bliver DF's endeligt. Det er et hårdt slag mod kernevælgernes indkøbsture sydpå!', for det er da sjaw. Jeg kan lige se ham den sure med selerne få konfiskeret sine Lyca-snacks og blive pålagt ekstra afgift for at lave sammenføring af dårlig smag.

Men tweets som: 'DF logik: Hvis vi tjekker pas, så slipper INGEN banditter ind. De kan jo ikke finde på at krydse grænsen alternative steder #MortenkorchFAIL' slår mig som en lille smule morsomt fordi der står det med Morten Korch et stort sort hul i twitterintelligensen.

Vi holder ikke op med at straffe andre slags kriminelle, fordi vi ved, at der er nogen, der slipper afsted med det alligevel.

Og nej. Det var ikke et spørgsmål.

Jeg vil i bund og grund stadig kunne få mine billige dåsecolaer. Og det er vigtigt. For mig, altså. Og for grænsehandlen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...