fredag den 1. juli 2011

'Cause, Noooothing compares to youuuu

I morges stod jeg veed din døøør
Men du var der ikke mer
aaaah ah ah aaaaah aaaah
Istedet stod hun med en fiskehåååånd
sagde hun var studern'

Jeg kan tude alt det jeg viiiil
Men du er der ikke mer
Spise sukker og forsage urtecreme
for du er der ikke mer

And NÅÅÅÅÅTHING compares, NÅ'THING compares to youuuuu

Nå, jeg skulle jo til jordemoder i morges og jeg glædede mig til at se min flippede, korthårede Sinead O'connor-klon, der altid har lange skørter og meget meget kort hår. Hende kan vi godt lide.

20 minutter efter aftalt tid blev mit navn råbt op af en jordemoderstuderende med et håndtryk så slapt som en to dage gammel lunken fisk og jeg måtte berolige mig selv med at min tzotalt yndlingsjordemoder nok bare havde en studerende med sig idag og ventede på mig med kønne øjne og en klippefast tro på urter. Underligt nok har jeg kæmpe respekt for urtetroen, når det er Bettina, der har den.

Hej! Jeg hedder Ursula, sagde jordemoderpagen, der på ingen måde var Bettina, Sinead eller rigtig. Nå, nej... Bettina var også ked af, at hun ikke kunne have konsultationen mere, men nu er jeg jo tilbage og hun havde kun kons til låns.  (Kons?  Til låns? Så det er ikke dig, der er vikar?)
Og du har det fint, ser det ud til.  Ja, så skal jeg jo bare have fars CPR-nummer, ikke Annemette? Og så skal du huske at ringe til afdelingen, hvis du ikke mærker liv, Annemette. 

Ikke, at der er noget i vejen med at hedde Annemette. Jeg hedder bare Lene og blev lidt forvirret.
Hun var sød, det var hun da. Især da hun slog hænderne sammen i begejstring over min lille drengs hjertelyd og mente, at han vejer på den tunge side af 3 kg nu. Det kunne vi godt lide hende for.

Og faktisk er det besluttet, at det var godt, at det var Ursula, der var der idag, for det må betyde, at Sinead venter på mig på fødegangen. Eller hende den anden rigtige jordemoder, der hedder Rikke, som havde rundvisningen på fødestuen. Hun virkede også som om hun havde gode hænder og nok havde begreb om at få et barn til verden og mig guidet igennem smertebadet.
 
Skæbnen er trådt til for at holde en hånd over Ursula ved at holde hende væk fra mit fødeleje dermed sikre hende mod at få flået struben ud verbalt. 

And that how it's taken away my bluuuees
'Cause nooothing compares to you

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...