Mig og thaipigerne (Advarsel: Ikke-surt indlæg)

I Århus ligger der mange thai-massageklinikker. Og nogle af dem sælger faktisk massage. Og aromaterapi og den slags.
Det er dem, der ikke har røde lamper i vinduerne og dem, hvor man ikke bliver vist ind til en gennemknaldet boxmadras, når man skal have rygmassage.


Jeg ved ikke, om det er det bedste thai-sted, det jeg har fundet, men det er eddermokkeme suverænt. Jeg har ikke turdet få en rigtig thaimassage, når jeg render rundt med bulken fra et Mærsk containerskib på maven og min søn indeni, men jeg har brugt thaistedet til fodbehandlinger et par gange, fordi det er for svært at nå selv nu.

Mine fede, overbelastede klumper af nogle fødder er blevet filet, masseret og lakeret og er nu nogle bløde og lidt pænere, fede, overbelastede klumper, hvor tæerne ligner strittende baby-aspargeskartofler med hver deres klat japan-orange neglelak.

Det, der gør oplevelsen så fantastisk er, at de smukke skabninger er så skidesøde og snakker hyggeligt omkap med hinanden på trillende thai, mens de jonglerer med file, pimpsten, massageolie og neglelakfjerner i en fuld klokketime uden på noget tidspunkt at lade opmærksomheden svigte deres kunde uanset hvor fede ben kunden har.

Ikke noget med at sidde i køkkenet hos fodpleje-Jonna og føle sig til overs i de 20 minutter det tager hende at tobakshoste sig gennem tørre hæle.

Det faktum, at de forstår at fejre en gravid mave har givet dem endnu flere Buddhastatuer i min bog.

Hele staben har været forbi og lægge sarte hænder på bulken idag og huje opstemt, hver gang arvingen bevægede sig og kvitterede med en flad fod på de pålagte hænder.
På et tidspunkt var der 5 hænder samtidig og de kæmpede om pladsen, gjorde de. 10 minutters fest over at jeg var gravid og roser på thai over, hvor godt maven sad, tillykker med at det er en dreng og så lige et ekstra lille klap på vej ud.

Mere skulle der ikke til at jage en urolig nat og tudeture væk. 

Positive mennesker så snart, der er nogen, der kigger. Pigerne dernede viser, at de ikke kan lide folk ved høflig ignorance.
De nikkede tavst til hende, der råbte lidt for højt op om at der ikke var lys på toilettet og om at hun havde født et barn på 4 kg. Og tændte på kontakten helt uden at himle med øjnene, inden de løb hen til min lille kickbokser igen.

Så meget i orden.