lørdag den 30. juli 2011

Selvynk og tøsagtig klage

Igår var jeg ude i verden uden Aksel for første gang. Efter at have slugt seperationskvalmen var det næsten en fest at gå i Rema og købe Nescafe.

På nær en ting, som plager mig.
Min mave.
Den er stadig rund og lige så stor som nogle gravide er i 5. måned. Jeg ved godt, at det ikke er mere end 12 dage siden jeg fødte min store søn og jeg ved også godt, at jeg var mere end humongously stor.

Men det, der sammenlignet med min store gravide mave nu kun er en blød ballon er bare... noget jeg er rigtigt ked af og som jeg ikke ejer tålmodighed med. Jeg havde det fint med at være stor og rund som gravid.
Men ikke nu.

Jeg sammenligner selvfølgelig med alle de forkerte. Med veninden, der altid har været fanatisk med sin sport og som havde flad mave, da jeg så hende halvanden måned efter fødslen. Jeg er selvkritisk nok til at glemme, at der lige er over en måned til forskel - og at hun kun var halvt så stor som mig da hun var gravid.
Og så med dem, der har børn på mere end halve år.
Jeg glemmer selvfølgelig også, hvor mobil jeg er og at jeg ikke har nogen helbredsmæssig grund til klage.

Oh well. Min hjerne forstår fejlen, men jeg får stadig tårer i øjnene og bliver ked af kuglen.

Derfor har jeg også ekstra ondt af hende, der var skidesød og meget hjælpsom i samme Rema igår.
Jeg kiggede på blehylden og hun kom hen og anbefalede de billigste bleer på det varmeste. Hun synes bare lige, at hun ville sige det, fordi de kun kostede en krone stykket og de var bedre end andre bleer, hendes datter, havde prøvet.
Og nu kunne hun jo se, at jeg var gravid.

Av.
Hun blev rigtigt pinligt berørt, da jeg sagde at jeg ikke var gravid, men at det kun var 11 dage siden jeg var det.
Stakkels hende.
Og lidt stakkels mig. Faktisk.

5 kommentarer:

  1. Den kommentar får jeg stadig. Ae ae, dine hormoner gør det ekstra ondt at høre. Jeg er sikker på, at du kommer tilbage i fin form hurtigere end de fleste. Og cut så lige dig selv lidt slack woman. Du har fucking LIGE født!! :)

    SvarSlet
  2. Åh, den gør så naller. Den burde jeg have taget med på min liste, som du kommenterede i sin tid. Jeg havde altså heller ikke regnet med, at man ville se gravid ud, når man har født. Det er ondt.
    Men du ser så fin ud på dine billeder.
    Og det er endnu værre at blive spurgt, om man er gravid, når man er ung og single og ikke engang overvægtig. Bare svajrygget og ejer af en lillebitte ølvom. Det har jeg prøvet mange gange.
    Synes du i øvrigt ikke, det var helt mærkeligt at gå der i et supermarked uden din baby? Jeg havde sådan lyst til at sige til alle: jeg har lige fået en baby,
    Men det ville nok også være lidt småynkeligt.
    Nyd din lille babys hovedbund, før han fiser væk fra dig, hver gang, du vil kramme.
    Tanker og medfølelse
    Maria

    SvarSlet
  3. Årh det var synd for dig, for man er bare SÅ følsom over for den der ekstra vægt. Og man kan jo ikke komme hurtig nok tilbage i sit almindelige tøj fordi de var hårdt at fylde så meget i alle de måneder.
    Trøst dig, for det skal nok gå væk. Det tager noget tid, men hvis du ammer trækker det hele sig lidt hurtigere på plads, spis sundt og få gået nogen ture med din pragtfulde unge i barnevognen. Du har LOV til at fylde lidt mere i landskabet i øjeblikket og lad ikke andres bemærkninger gå dig på. Tænk på dig selv som en frodig moder jord der giver dit barn alt hvad han behøver og derfor må du se ud som du gør.
    Har selv født tre børn og er i dag langdistance løber. Så det kan lade sig gøre.
    Op med humøret og nyd denne tid som aldrig kommer tilbage. Slankekure kan man sgu altid gå på....

    SvarSlet
  4. Åh ja, det er de effing hormoner, der forstærker det hele.
    Typisk, at de kommer nu, når jeg ellers har været nogenlunde forskånet.

    Maria, post-gravid-maven bør med på listen. Så vil det også være den eneste liste, der nævner den med et ord.

    Kirsten, mange tak for trøst. Det hjælper mig kæmpemeget at høre, at der er en fremtid som langdistanceløber med flad mave derude et sted. Jeg har været spinninginstruktør i over 15 år og jeg håber både på at løbe et maraton mere og komme tilbage i instruktørsadlen uden at skamme mig over blæver om livet.

    SvarSlet
  5. Uhh, jeg genkender din oplevelse af den bløde kugle. Det værste syntes jeg, var, at der ikke var nogen, der sparkede derinde. Jeg kunne ubevidst stryge maven, men der var ikke nogen stram ballon, bare en blød sofapude, der sad så underligt løst påmonteret foran.

    Mavemusklerne er jo helt sendt til tænding, så bare rolig, maven kommer ind på plads igen. Selv har jeg aldrig fået kronprinsessemave efter mine to fødsler, men jeg har heller ikke gjort det fjerneste for det, og det tror jeg nok, at hun har. ;-)

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...