torsdag den 25. august 2011

Bussen ud af ground hog day

Pludselig er det torsdag, siger kalenderen. Ikke at jeg kan mærke forskel på mandag og torsdag alligevel. Ugenumnrene siger mig ikke en hujende fis, for jeg har hverken ferie eller kundemøder og den eneste måde, jeg finder ud af, at det er søndag er hvis jeg står og hiver i en lukket butiksdør. Sikkert en af dem, der står 'skub' på.

Det er liiidt ground hog day for tiden, selvom jeg de fleste dage har besøg eller ærinde i byen.
Lad mig i den forbindelse skynde mig at sige helle for at have bilen hjemme de dage, jeg skal på kaffeaftale.

Det er SÅ praktisk at tage bussen, siger alle. Jeg kan godt følge dem. Ikke noget med at betale 70 kroner for at parkere øsen og ikke noget med at bakse barnet i en autostol og skille og samle barnevognen med den anden hånd.
I bussen er det ligesom i de der reklamer for utroligt rummelig, grim bil: Bare ind med hele vognen.

Men den bus, der kører fra mit stoppested er af den gamle slags. Der er ikke trapper, bevares, men der er cirka en meter fra fortovskant til busgulv, så når jeg vipper ind og ud af bussen på den måde, jeg har lært man skal, så kan jeg se mit barn ligge og rode oppe under kalechen.

Desuden kører min bus nogle seriøse omveje for at dække alle boligbloks-områderne og planen er lagt liiige til den snævre side, så der bliver trådt på speederen og stået på bremsen, når nogen lige spæner over vejen lige foran stor gul ting, der kører 80 i timen.
Nogen holder hånden over dem.
Nogen holder godt fast i busstængerne og beder til at fødderne ikke skrider.

Jeg synes ikke, det er en fornøjelse at køre med bus og det er ihvertfald ikke afslappende. En af mine bekendte mødte mig, da jeg rystet steg af bussen efter min jomfrutur med barnevogn og så medlidende ud. Jeg havde i det mindste ikke tudet som hun gjorde.
Bare fortæret en Twix uden at trække vejret

2 kommentarer:

  1. :-) Uden at trække vejret godt nok? Og husk så! Ikke et ondt ord om store kasseformede biler emd plads til det hele! Ikke ét ord :)

    SvarSlet
  2. Min mund er lukket med 14 udbragte pizzaer!

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...