lørdag den 27. august 2011

Onkelhumoren er løbet i forvejen. Træningsformen halser efter

For nogle dage siden kom jeg til at løbe en lille bitte smule, da jeg alligevel havde løbeskoene på for at lufte hunden.

Det var virkelig ikke ret meget, men sig det ikke til sundhedsplejersken alligevel. Jeg er ikke i nærheden af de tre måneder, der vistnok skal gå... Men det var fedt, selvom det var ekstremt klumpet og akavet.
Min krop føltes alt for stor, løs og tung. Som hvis den var bygget af løse kampesten, som en veninde beskrev sin første løbetur efter fødslen.

Idag lagde mand og søn sig på sofaen for at nappe en middagslur. Hvorefter jeg spænede rundt for at ordne vasketøj og tage cykeltøj på, opløftet af udsigten til vind i ansigtet og fart over feltet. Ud på cyklen for bare lige at få balancen tilbage og mærke om der er kraft i stængerne endnu.

Min cykel glæder sig også til jeg finder min kampvægt igen. Den står og råber på vand og mere luft i dækkene ude i skuret endnu.

Mandens kommentar, da jeg efter rekord-kort cykeltur vendte tilbage med røde kinder og triumferende smil?
Nåååå, var det godt at få noget jern mellem benene igen? Høhø.

Ingen tvivl om, at der er plads til forbedringer på flere fronter herhjemme.





1 kommentar:

  1. Altså du behøver ikke at vente 3 mdr med at komme lidt i form igen. Det kommer selvfølgelig an på hvor meget du var i form før fødslen, men der er vist ikke nogen der tager skade af fornuftig motion - bare husk at lytte efter din krop. Så op på hesten igen og sig du til din mand at hvis andre ikke kan sørge for noget jern mellem benene så må du jo gøre det selv...´;-)

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...