onsdag den 17. august 2011

Skriveparanoia

Her er lidt stille.
Inde i bestyrelseslokalet mellem mine ører er der alt andet end stille, men for at være ærlig, så skal der lige en bande interne revisorer, en stak jurister og dåserne fra kommunikationsafdelingen ind over, før jeg tør skrive noget om, hvad der bliver flyttet frem og tilbage over mødebordet.

Ikke fordi det er store og banebrydende sager. De er i virkeligheden både små og trivielle. Til gengæld er de personlige og handler om mig. Og så mig. Og mig igen.
Det er vist fair nok, når det er min blog, men...

Som regel er det når jeg skriver noget om mig selv og mine betragtninger, at jeg kommer til at jokke folk over deres grænser i privaten - og som regel også der, hvor jeg får nogle af de mest dømmende, jeg-ved-du-er-sådan-kommentarer fra anononyme, der på den måde sejler under et bekvemmelighedsflag, som jeg ikke sejler under.

Jeg kæmper lidt med at få plads til mig uden at det kommer til at virke aggressivt.
For der skal vi ikke ud. 



2 kommentarer:

  1. Jeg synes det er ærgerligt, at du føler/bliver tvunget til at tænke så dybt over dine indlæg, når du er så glad for at skrive. Nu kender jeg jo (vist nok?) ikke dig og din omgangskreds, men jeg synes, du skriver sobert, selv på de indlæg hvor din holdning er klasket ud over indlægget. Og jeg har sagt det før, men det er nedtur, at din omgangskreds er så fintfølende. Det er jo ikke personlige angreb du poster, men observeringer og meninger og det ser jeg (som udenforstående) intet galt i. Øv at de skal ødelægge din (og min!) sjov! Jeg siger: skriv løs søster! ;)
    Virtuelle kram!

    SvarSlet
  2. Jeg synes du skriver helt igennem fantastisk. Du har en kant som gør dine indlæg dybe og interessante at læse. Jeg håber skrive paranoiaen fortager sig og den skarpe pen får lov at vinde. Alt andet vil jeg synes var meget trist.

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...