Aftensart

Jeg har sat en dusør på fundet af den speaker, der kan sige Februar. Fe-bru-ar. Ikke Feburar.

Heldigvis ser det ikke ud til at jeg bliver fattig, for ingen har krævet dusøren endnu. Passer mig fint, for der er behov for endnu en halvbrille-pegefinger. Prøv lige at sige i aften UDEN at det partout bliver til ijaften.

Ijaften. Hrmpf.

Jeg regner med at i alle siger unik og ikke junik, hvis det ord skulle formaste sig til at hoppe ud af munden på jer.

Nå... men jeg er sikkert bare sart, fordi aftener er sarte og anderledes størrelser, hvor jeg sidder på kanten af sofaen med børstede tænder og ørerne på stilke for at høre efter, hvornår det sovende barn ikke sover længere, med mindre jeg sover ved siden af barnet klokken 20.

Så alle de entusiastiske speakere, der siger noget med at iJAFten er der superfedtprogramsomduMÅse er lidt træls.
Helt sikkert fordi de siger ordene forkert.

(Hvis nogen har gode erfaringer med at komme fra at amme i søvn til at lære barnet at falde i søvn selv, så vil jeg gerne høre dem.)