Spontantaler som ny juletradition

Der er ikke mange taler i min familie. Heller ikke i den udvidede familie. Der er ingen, der lige slår på glasset og siger velkommen og værsgo. Heller ikke fødselarer får et par ord med på vejen.

Vi er jyder hele banden og det der med ord og at stille sig op som om man havde noget at sige, det... nej.

Men når det så sker, at der bliver holdt en tale, sådan en, der virkelig betyder noget, så husker jeg den. Desværre er de to taler, jeg husker bedst fra de seneste år de to taler, der blev holdt i kirke og kapel, da de to mænd, der skulle have været Aksels bedstefædre skulle bisættes.  Ikke samtidig, bevares, men talerne står lige klart, selvom der er år imellem dem.

Først min kloge svoger Rasmus, der er vantro af hjertet, men som i kapellet skulle tage afsked med sin far og pludselig manglede en tro at støtte sig til.
Siden min mor, der i kirken talte om den sidste tid med sin mand og meget fint udtrykte, at de havde fået talt om det, HAN synes var vigtigt. Selvom jeg ikke ord for ord kan huske den tale, kan jeg huske, hvor delikat et ordvalg min mor havde og hvor stærk hun var, da hun stod der helt alene.

Men helt ærligt... Det kan ikke være meningen at de store taler, de ærlige følelser og muligheden for at tale uden at blive afbrudt kun dukker op ved bryllupper og begravelser.

Der er alt for få hverdagstaler. 
Hvem siger, at man ikke kan rejse sig op over kyllingestykkerne og den revne gulerod og sige noget vigtigt til sin lille familie eller udbringe en skål for at indkørslen er færdig?

Det ville være en fabelagtig mulighed for at få lov til at sige noget uden at blive afbrudt.

Når jeg nu mærker tyngden af alle de juletraditioner, jeg skal følge helt ufortyndet (Hvem kan FORESTILLE sig at undvære taffelchips til juleanden?), så kan jeg da gøre mit for at starte mine egne juletraditoner. En af dem bliver en juletale, tror jeg.

Jeg regner  ikke med at det bliver noget problem at talen skal holdes af den, der får den hele mandel i sit konfektstykke.

Skulle det kikse helt, får jeg lov til at spise alt konfekten selv.