søndag den 5. februar 2012

Det eneste tidspunkt jeg nogensinde har ønsket mig lange bryster

Vi var på vej hjem fra Aalborg i aftes. Det var sengetid for den unge mand, så vi regnede med en tur i stilhed.

Fik jeg nævnt, at min dreng evner at gå i overlyd?
Et øjeblik overvejede jeg om han ville være i stand til at skære isen af ruderne. Mikkel sad med hovedet mistænkeligt tæt på rattet for at se ud, hvor der viste sig et frit stykke rude. Termometeret viste minus 19 grader og sprinklervæsken frøs til is indtil det lykkedes at få aircondition til at omdanne bilen til en rullende sauna.

Aksel skreg.
Jeg vippede med autostolen.
Jeg sang.
Jeg shh-shh-ede.
Jeg bed mig i læben, for Aksel strakte armene frem mod mig mens tårerne trillede.
Altså... man tager jo ikke et barn ud af autostolen og sidder med det i armene i en lille bil på vej gennem frostvejr med 130 i timen, selvom alle instinkter byder en at gøre det.

Hvis barnet ikke kan komme til brystet, må brystet komme til barnet.

Ja.

Jeg fandt mig selv spændt ud mellem de to døre som en teleskopstang mens jeg tænkte på, at autostolen kun er beregnet til 15 kg menneske og sørgede for at spænde maven op, så den ikke hvilede på hverken barn eller stol.
Jeg kunne lige skimte noget af vejbanen med det øje, der ikke var klemt af forsædets ryg, min albue har stadig mærke efter den lille firkant i dørens armlæn og trods krampe i læggen lykkedes det mig at afsynge Solen er så rød mor ned mod barnet med blusen mellem tænderne.

Og således faldt barnet sødeligt i søvn. Lunt og trygt.

3 kommentarer:

  1. 1000 tak for et rigtig godt grin!! Jeg undrer mig dog over, hvordan Mikkel har kunne holde fokus på vejbanen. Skrig og skrål er hårdt, men det der må da have været noget af det SJOVESTE at være vidne til. Elsker dine malende beskrivelser. TAK! :)
    diary.dk

    SvarSlet
  2. Imponerende at det kunne lade sig gøre - du er vist det man kalder "løsningsorienteret" *S*

    SvarSlet
  3. Hvad man ikke gør i pressede situationer :-)

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...