lørdag den 5. maj 2012

Undværlig

For år tilbage proklamerede jeg skråsikkert, at de kvinder, der ikke har medkokke, medhjælp og medansvar i deres mænd i køkkenet, ikke har det, fordi de ikke vil af med magten.
Billedet er lidt mere nuanceret, ved jeg nu. Eller... Det bliver jeg nødt til at sige.

I over 9 måneder har jeg haft ansvaret for driften af hus og baby. Jeg har stået med de overordnede tråde og vidst at der skulle pakkes pusletaske, at der manglede bleer og hvad junior skulle spise. Og hvad han kunne lide at gøre og hvornår han skulle sove, hvordan han kunne trøstes. Jeg har haft praktisk hjælp i manden, men af mange grunde, primært at det er mig der er på barsel, har jeg også været Den Udførende.

Uden at tage noget fra nogen, kan jeg sige, at jeg har været rigtigt meget på.

Lige om lidt står den på pasning af professionelle og fuldtidsarbejde. Selvom jeg burde se frem til vokseninput, så glæder jeg mig ikke til at undvære min lille dreng.

Jeg glæder mig ikke til at kunne undværes. Nærmere.

Det skal ske, bevares. Han trænger til nye input, jeg trænger til at få vasket bilen og overføre mit nye overblik til noget med kommunikation og kunder og far trænger til at få sin ligelige plads i familieforetagenet.

Lige nu vil jeg bare langt hellere være uundværlig.
De kommer til at minde mig om at jeg gerne må drikke en hel kop kaffe mens den er varm og at slippe magten.



1 kommentar:

  1. Åhh ja. Det evindelige dilemma.
    Man har så mange planer før de kommer. Er fast besluttet på ikke at lade sig opsluge af den der babymoon.

    Og for mange sker det alligevel - selvom man gerne vil derud igen - man har ikke lyst til at give slip på de små mennesker helt endnu.
    (Barsel i Frankrig er 8 uger..)

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...