Jeg er ikke god til at slappe af når jeg kan. Bevares, jeg er dansk mester i overspringshandlinger, men det betyder ikke, at jeg slapper af imens, tværtimod.
Jeg har alle muligheder for at slappe af et par hele timer om dagen. Manden er på arbejde, barnet er i vuggestue, hunden sover om formiddagen og jeg har helt officielt ferie fra jobbet.
Og så var det, at jeg kom til at tage til et møde om min fremtidige rolle i firmaet og kom hjem med opgaver. Vigtige opgaver for firmaet og for en af de gode kunder.
Ved I, hvor megairriterende tics i øjet er? Muskelkramper, der får det til at føles som om øjenæblet bevæger sig som en metronom på speed, er ved at få mig til at miste besindelsen. Oven i at have spændingshovedpine skulle øjnene lige kvittere ved at spasse helt ud, ikke? Jeg ved godt at jeg alligevel ikke holdt helt fri, men... I min ferie?
Jeg ved det, jeg ved det. Det er stresssignaler. De skulle helst stoppes med det samme. Øjet ved at blive holdt fast på plads med en gaffel med spidserne først. Det er bare ikke så let at føre automobil med sådan et par spiseredskaber i synet.
Resten er værre.
Portvin dur heller ikke. Så nu skriver jeg her, at jeg skal træne hver dag hele juli. Så har jeg mindre tid til at slappe af, når det nu er så skidt for mig. Der.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...