torsdag den 6. september 2012

Cancer-markedsføring

Beklager overskriften, men er det ikke sådan det er? En syg konkurrence, som går ud på at markedsføre sin sygdom og terminale status for at få penge til at forlænge livet.

En markedsføringsdisciplin på et tidspunkt i livet, hvor alle kræfter bliver brugt på at fordøje beskeden om at lægerne i Danmark ikke kan gøre mere for at redde livet for en og på at hænge i med neglene og kæmpe med alt hvad man har kært, når nu det danske system har trukket redningskransen til sig igen.

Tænk, at skulle sætte indsamlinger, facebook-sider og tv-optrædener i værk samtidig. For at samle penge ind, der kan betyde ekstra levedage.

Jeg har før nævnt Heidi og hendes kamp mod modermærkekræften og nu er Rune også dukket frem med taletid på tv (og nævnt hos Dines). Begge har taget kampen op med hjælp fra et næstekærligt, engageret og stærkt netværk.

Hvor skal man ellers finde kræfterne til at finde ud af praktiske ting, som fx om en indsamling er skattepligtig?

8 kommentarer:

  1. Kære Skyggeside

    Hvis du havde gidet researche det mindste, havde du opdaget, at indsamlingen er godkendt af politiet og dermed ikke skattepligtig.

    Sådan, så slap du for den bekymring for om nogen udnyttede deres sygdom til at snyde i skat. Føles det ikke rart?

    Du kan kalde det markedsføring og en syg konkurrence. Jeg tror bare gerne, de vil leve. Lidt længere. Måske ville du nemmere kunne sætte dig ind i fornemmelsen, hvis du udskiftede navnene. Rune med Aksel Emil f.eks?

    Mange hilsener
    Sarah

    SvarSlet
  2. Hej Sarah,

    Jeg kan rigeligt sætte mig ind i fornemmelsen og i, hvor forfærdeligt drænende det er at skulle kæmpe for livet på så mange fronter - Det håber jeg, du kan læse, når du læser mit indlæg igen med lidt venligere briller.

    Skal jeg hjælpe dig til at finde de briller og blive lidt klogere på, hvem du skriver til?
    Læs indlægget om Heidi (Heidi har kræft) og vid, at jeg støtter cancerforskning, Heidi OG Rune med det jeg har og det jeg kan.


    SvarSlet
  3. Jeg har virkeligt forsøgt at læse med de venlige briller.

    Men at kalde det Rune - som jeg kender og derfor er meget lidt objektiv omkring - laver (eller rettere det Runes søster og svoger først og fremmest) for 'en syg konkurrence, det er ikke nemt at se som andet end ondskabsfuldt.

    Jeg tror ikke, at nogen af os ved, hvordan vi reagerer, når vi står på kanten af livet. Jeg tror, man reagerer som man kan. Og hvis det koster dage at være på Facebook, men giver fornemmelsen af at man gør noget - er sin egen kaptajn, som Rune sagde i Aftenshowet - så er det måske den rigtige måde at bruge sine sidste dage på? Det ved du jo ikke. Jeg ved det ikke. Derfor er det ondt at kalde det en syg konkurrence.

    Det er bare et liv, der er ved at slutte alt for tidligt.

    Giver det mening?

    S.

    SvarSlet
  4. Det, jeg havde i tankerne da jeg skrev dette forholdsvist korte indlæg, hvor jeg ikke fik alle mellemregningerne med (og dermed bliver til at misforstå) var, at jeg synes, det er skrækkeligt, forfærdeligt og fortvivlende, at det danske sundhedsvæsen ikke formår at levere den behandling, som kræftsyge har brug for og som de i vid udstrækning kan finde i udlandet.
    Desværre for egen regning, selvom skattetrykket herhjemme burde berettige at give dem en håndsrækning hvad finanser angår, når nu behandlingsmulighederne har spillet fallit.

    Det er barsk, selv at skulle rejse finanser og bruge kræfter på det, når kræfterne er små.

    Jeg har den største respekt for, at Heidi og Rune og andre i deres situation alligevel finder kræfter og vælger at kæmpe og selv tage styringen. Det er stærkt. Deres netværk er stærkt og deres indsats er beundringsværdig og nødvendig.

    Det, jeg synes er svært er, at der efterhånden er mange, der går på facebook og dermed skaber en konkurrence om, hvem der er bedst til at markedsføre sig selv. Det kan godt være, at det er ilde hørt at der er en konkurrence på markedsføringsevner, men ... mon ikke de selv har tænkt de tanker? Tænkt på, hvordan de får taletid for netop deres sag.
    Det er det, jeg funderer over.

    Angriber bestemt ikke selve det at indsamle (som sagt støtter jeg også Runes sag) men selve nødvendigheden af at indsamle. Giver det mening?

    Jeg ved, hvordan det er at være pårørende til en kræftsyg. Ham, der skulle have været Aksel Emils morfar døde af leverkræft. Jeg tror ikke, jeg kender nogen, der ikke er pårørende, bekendt, berørt af den møgsygdom. Og jeg ved, hvor meget det kræver at tage kampen op.

    Jeg kan også sagtens forstå, hvorfor det er svært for dig at være objektiv og læse uden at misforstå. Jeg kan forestille mig, at du føler dig både hudløs, ked af det og magtesløs.

    Men jeg kan ikke forstå, hvordan du kommer til at jeg har ondt i røven og mistænker nogen for at snyde i skat.
    Den rolle vil jeg på ingen måde castes til.

    At du beder mig forestille mig, at det er Aksel Emil, der er syg blev jeg oprigtigt rystet og ked af. Det synes jeg er så groft som det kan blive og det ramte mig langt langt ind i det punkt, hvor jeg er blødest.

    Det er min familie, du taler om og uanset hvor berørt, du selv er, berettiger det ikke sådan en bemærkning.
    Jeg forstår ikke, at du kan forestille dig så koldt og ufølsomt et menneske bag denne blog, at det retfærdiggør sådan et misforstået modangreb.

    Håber, det bragte lidt mere lys over sagen.

    SvarSlet
  5. Stor opbakning til dig og Aksel Emil herfra. Og godt du bliver ved med at turde skrive din blog. Nyder den meget og synes der er mange relevante og spændende reflektioner. Ind imellem er nogle emner bare så betændte at der intet skal til før det udløser et blæsevejr på størrelse med Isaac. Pga små misforståelser. Fejlopfattelser.

    SvarSlet
  6. Tak, anonyme. Det betyder rigtigt meget for mig. Aksel har fået rigtigt mange knus det seneste døgn og jeg har døjet med at hive mit selvværd op. Tak.

    SvarSlet
  7. Kære Sarah. Tror desværre du fuldstændig har misforstået indlægget og sarkasmen mod systemet i dette indlæg. Hvis du jævnligt følger skyggesidens blog, burde du vide bedre.. Men fair nok at du ikke evner at forstå indlægget, men føj for katten hvor et svar. Hvis du som du skriver kender Rune, burde du vide bedre end at bringe folks dyrebareste eje til sammenligning. Du om nogen må da vide hvor ondt det gør når ens kæreste bliver ramt af en grusom sygdom. Når det er sagt, så føler jeg med dig, for du må være rigtig ramt af sorg og fortvivelse, når du kan skrive en sådan kommentar.

    SvarSlet
  8. Aghr, jeg får helt ondt i maven af denne tråd. Det er trist og uhyggeligt nok i forvejen, selv uden sårende kommentarer.. Kram herfra.

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...