torsdag den 4. oktober 2012

Mig og Sanne

Min mund taler ofte uden at få lov. Det er en konstatering.
Jeg er egentlig aldrig kommet sådan rigtigt i vanskeligheder på grund af det, mest fordi jeg på en eller anden måde har kunnet trække et jedi mind trick, der har afledt opmærksomheden fra min mangel på professionel kontrol og min ironiske distance til det meste.

Nu er det bare sådan at mit jedi mind trick er ved at være lidt rustent og en person tæt på mig, som nogle gange får vist mig, hvordan jeg ser ud udefra på en tilpas kærlig måde, sagde det ret klart, så jeg lige fik en mavepuster og en selvindsigt i samme hug: Pas nu lige på, du ikke bliver til en Sanne Salomonsen. 

Giver ikke skidemeget mening udenfor kontekst og når man ikke kender mine hjernebilleder, gør det?

Jeg tænker dobbelttydigheder ind overalt. Man kan jo ikke sige noget som helst om at sluge, begejstre eller tage hånd om uden at jeg fniser og dobler op på sjofle underbetydninger. Kan kraftedeme føre en hel samtale, som på overfladen er helt, helt tilforladelig og børnevenlig, men i virkeligheden handler om noget sexuelt.

Da jeg blev ansat i firmaet blev jeg forsigtigt advaret om, at tonen godt kunne blive lidt grov fordi der er så mange mænd ansat. Der gik ikke lang tid, så blev nyansatte advaret mod tonen over frokosten, pga af ... ja.
Og det er jo fint nok, når man er fast i kødet, ny i firmaet og i en alder, hvor det er helt OK at være hormoner i høje hæle og have det hele i munden (!), fordi andre godt kan leve med de fantasibilleder det skaber hos dem.

Straks noget andet, når man krydser den usynlige grænse til det land, hvor indbyggerne forventes at være modent afmålte og bare lidt nydelige.
Hvis jeg brænder de samme hurtige pointer af nu, kan jeg pludselige se Sanne Salomonsen sidde i min stol og grine på en måde hun selv synes er snedig, men som udefra sagtens kan tolkes som om hun har underlivet forrest og er en gammel hun-gris. I panik. Og tyk make-up.

Ved ikke, om det har noget at gøre med at kende sit publikum og sin besøgstid.  Eller om at det i virkeligheden drejer sig om, at jeg på mange områder er en mand.
Sådan en, der tror han kan pulle det off at være lidt kæk uden at tøsebørnene ruller med øjnene og tænker AD! inde bag bobletyggegummiet.

På tide at træde ned af scenen, Sanne. Ind med noget noblesse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...