fredag den 16. august 2013

Tudemarie

2 uger på job og det står helt klart, at jeg har forandret mig i forhold til den gamle Lene-på-job. Jeg har stået i min chefs meget varme kontor idag sammen med 21 kolleger og kæmpet med dirrende hage og mundvige, der trak udad, så mine øjne løb i vand.

Jeg har før skrevet om, at min nye arbejdsplads er fabelagtig fordi den tør give sådan en som mig en chance. I virkeligheden burde jeg skamrose en enkeltperson, som jeg føler jeg skylder en hulens masse mere end bare hyldest: Min chef.
Jeg kender hende fra for 10 år siden, hvor vi var en slags kolleger. Jeg var til samtale med hende før jul og har hende i min facebook. Hun har holdt fast i mig, selvom hun har fået den private insight og insisteret på at få mig ansat i firmaet - og helst i hendes afdeling, fordi hun synes jeg er god.
Hun har passet på mig og det driver taknemmelighedstårer frem.

Idag meddelte hun så, at hun skal være chef for en anden afdeling.

I gamle dage havde jeg trukket lidt ærgerligt på skuldrene over at miste en dygtig leder, men husket på, at det er vilkårene. Chefer flytter sig, organisationer ændrer sig og solen stiger stadig op i øst.

Min chef har en plan. Min chefs planer får mine tårer til at løbe.

Jeg synes egentlig det er ret befriende at være følelsesladet på den letbevægelige måde, men det er også temmeligt bemærkelsesværdigt, hvor let jeg knytter mig til folk.
Der røg det image som kølig forretningsdame.

3 kommentarer:

  1. jeg har altid haft let til tårer, både de gode og trælse.
    tror det er en god "kanal", men kan godtnok være irriterende, ja :)

    SvarSlet
  2. Jeg knytter mig også til chefen eller kollegerne og mister lidt jobidentitet, når de skal andre steder hen. Mon ikke de fleste gør? En fugl i hånden....osv. Ønsker dig en ny fin chef!

    SvarSlet
  3. Tak, jeg håber, jeg får en fin chef og heldigvis mister jeg ikke helt den gamle - hun vil gerne sparre med mig uden at være min chef samtidigt. Og så har jeg allerede gode kolleger, som jeg ikke vil skilles fra, selvom jeg havde tilbuddet om at følge chefen.

    Jeg synes heller ikke jeg har kræfter til at begynde et nyt sted igen :)

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...